Roskilde giver pædagogisk personale ekstra forberedelsestid

Fra 1. september 2026 har alle Roskilde Kommunes dagtilbud fået forberedelsestid som en del af arbejdsdagen.
Timerne skal give det pædagogiske personale mulighed for at planlægge aktiviteter, hente ny viden og tilpasse læringsmiljøerne til børnenes behov. Tiden er betalt og skal bruges til blandt andet fordybelse, refleksion og faglig udvikling uden at gå ud over normeringen.
Beslutningen i Skole- og Børneudvalget kommer efter et pilotprojekt i udvalgte børnehuse. Her brugte medarbejdere blandt andet tiden på at sætte sig ind i pædagogiske udfordringer og læringsmiljøer.
”Når vi arbejder for stærke fællesskaber for alle børn, inkluderende miljøer og høj faglig kvalitet, så skal vi også give det pædagogiske personale de rammer, der gør det muligt. Forberedelsestid er ikke en luksus. Det er en investering i børns trivsel og fremtid – og i dygtige medarbejdere,” siger Jeanne Bergmansen, forperson for Skole- og Børneudvalget.
Forberedelsestiden er et supplement til blandt andet personalemøder, stuemøder og praktiske opgaver. Den pædagogiske leder skal prioritere timerne for medarbejderne.
FAKTABOKS
- Forberedelsestid gælder alle kommunens dagtilbud fra 1. september 2026.
- Små dagtilbud får cirka 7-8 timer om ugen.
- Mellemstore dagtilbud får cirka 10-12 timer om ugen.
- Store dagtilbud får cirka 15-17 timer om ugen.
- Tiden bruges blandt andet til planlægning, faglig udvikling og tilpasning af læringsmiljøer.
- Forberedelsestiden er et supplement til møder og praktiske opgaver.
- Ordningen bygger på erfaringer fra et pilotprojekt i udvalgte børnehuse.






Accepter kun nødvendige cookies